Taner Genc - SF
Kommunalbestyrelsesmedlem i Ballerup K for SF Ballerup. Folketingskandidat - Københavns Omegn
Helhjertet❤️passioneret💚altid pragmatisk✌️
17/11/2025
𝐒𝐚𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐬𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐢𝐜𝐚𝐩𝐨𝐦𝐫𝐚̊𝐝𝐞𝐭❤️
I min valgkamp har jeg banket på mange døre og talt med endnu flere mennesker på gaden. Og der er noget, jeg hører igen og igen: et stort behov for, at handicapområdet får mere opmærksomhed og politisk handling. Det har jeg lyttet til, og det tager jeg med mig videre🙏☺️
✳️Som socialrådgiver ved jeg, hvor stor forskel det gør, når man lytter og inddrager borgerne i beslutningerne. Det skaber bedre løsninger og mere tillid. Derfor betyder dialogen med borgere og pårørende meget for mig.
👉Jeg møder mange, der efterlyser en mere tryg og retfærdig indsats. Der tegner sig tre klare behov, som også handicaporganisationerne peger på.
📌For det første skal mennesker med handicap ikke bare høres, men inddrages som partnere i beslutningerne. Alt for mange oplever, at beslutninger bliver taget om dem og ikke med dem.
📌For det andet er der brug for stærkere retssikkerhed og mere ensartet kvalitet. Hjælpen må ikke være afhængig af tilfældigheder. Den skal være retfærdig, gennemskuelig og til at stole på.
📌For det tredje mangler der hænder og tid. Mange fortæller om lange ventetider, uklare forløb og manglende forståelse for deres konkrete behov. Det slider både på mennesker og på familiernes hverdag.
✳️Handicapområdet skal ikke være et område, hvor vi skærer ned. Det skal være et stærkt velfærdsområde, hvor mennesker med handicap og deres pårørende har ret til støtte, tryghed og reel inklusion.
👉Jeg vil arbejde for, at Ballerup Kommune tager nye skridt på området. For det handler om værdighed, rettigheder og om at sikre, at ingen bliver skubbet ud af fællesskabet❤️
̊løv
SF Ballerup
Tak til Serdal Benli for den varme anbefaling. Som Statsrevisor og vores tidligere næstformand betyder hans ord virkelig meget💚❤️
̊løv
📍Ballerup Kommune
16/11/2025
𝐄𝐧 𝐬𝐭æ𝐫𝐤𝐞𝐫𝐞 𝐤𝐨𝐥𝐥𝐞𝐤𝐭𝐢𝐯 𝐭𝐫𝐚𝐧𝐬𝐩𝐨𝐫𝐭 𝐢 𝐁𝐚𝐥𝐥𝐞𝐫𝐮𝐩 𝐊𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞 𝐨𝐠 𝐩𝐚̊ 𝐬𝐢𝐠𝐭 𝐠𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐥𝐨𝐤𝐚𝐥𝐭💚🚌
Kollektiv transport er en af de vigtigste nøgler til en grønnere og mere sammenhængende kommune. Når flere vælger bussen, toget eller cyklen frem for bilen, giver det mindre CO2, mindre trængsel og renere luft. Det er godt for klimaet, for miljøet og for vores fælles hverdagsliv.
👉 I SF Ballerup drømmer vi om en kommune, hvor det er nemt, billigt og fleksibelt at komme rundt. Og hvis økonomien i budgettet tillader det, vil jeg arbejde for, at den lokale kollektive transport bliver gratis inden for kommunens grænser. Det vil kunne ske gennem et Ballerup-kort, der gælder på de linjer vi selv finansierer, og hvis det er teknisk muligt også på alle afgange i kommunen.
✳️Kollektiv transport giver mange fordele. Den reducerer CO2, mindsker trængsel og gør hverdagen billigere for familier samt for studerende og unge, som allerede er økonomisk presset. Den skaber bedre fremkommelighed og giver sundhed, når flere kombinerer cykel, gang og offentlig transport. Det er faktisk nemt at komme rundt kollektivt i Ballerup.
✳️Vi kan komme til arbejde, fritidsaktiviteter, natur, kultur og indkøb med bus og tog, og vi kan gøre det endnu lettere gennem samarbejde med virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Jo flere der vælger den kollektive transport en gang imellem, jo bedre står vi både som kommune og som fællesskab.
✳️Bilen er en del af mange menneskers hverdag, og sådan vil det også være fremover. Men vi kan stadig give et reelt alternativ, der er trygt, billigt og attraktivt. En kollektiv trafik, der passer til en moderne og klimabevidst kommune.
💚Jeg arbejder for, at vi tager næste skridt, så vores kollektive transport bliver et stærkt valg for flere i Ballerup Kommune📍
̊løv
09/11/2025
Tak for en god weekend i Ballerupcentret🙏❤️
Jeg har i weekenden deltaget i det fælles markedsarrangement i Ballerup Centret sammen med de øvrige partier.
Det var en rigtig god mulighed for at møde mange engagerede borgere, der gerne ville tale om lokalpolitik, fællesskab og grøn omstilling💚🍀
Efterfølgende har jeg også været rundt og delt valgfoldere ud og det er altid en god måde at komme i dialog med borgerne og høre, hvad der optager dem i hverdagen💬
Tak til alle, der kiggede forbi og tog en snak der betyder meget at mærke interessen for vores fælles Ballerup Kommune💚
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.