ActionBetween

🤷‍♀️ “Jeg tænkte, at hvis jeg nu bare tog mig sammen…”

Den sætning hører jeg ofte fra kvinder, der sent opdager at de har en ADHD-hjerne.

Udefra ligner det, at de har styr på det.
Indeni føles det ofte som kaos med mange følelser i spil. 🤯

Måske genkender du det:
👉 Du holder sammen på hverdagen, men én ekstra opgave kan vælte dit indre.

👉 Dine følelser er intense og svære at give slip på igen.

👉 Du vil gerne skabe struktur, men det er som at bygge i sand, det skrider, selvom du gør dig umage.

Og ja… alle kan mærke stærke følelser og miste overblik.
Men her er det ikke “indimellem”.
Det er noget, der koster en del energi. Hver dag.

Når diagnosen kommer sent, giver det mening bagud.
Men det kalder på en ny forståelse af sig selv.

Og her kan noget nyt starte.

En lille forskydning –
Fra at presse sig selv → til at forstå samt acceptere sig selv. 🍀

For så handler det ikke længere om at tage sig sammen.
Men om at finde en måde at være i verden på, hvor du ikke hele tiden kæmper for at følge med. 🌱

Måske genkender du følelsen af, at det ser lettere ud udefra, end det føles indefra? 🤔

Nysgerrig på hvordan jeg kan hjælpe dig: https://www.actionbetween.dk/coaching-til-private-saerlig-viden-om-adhd-og-autisme/

NOGLE GANGE ER DET IKKE MERE KONTROL, VI HAR BRUG FOR.

Men mere mod til at give slip. 🦋

I sidste uge sad jeg i et rum fyldt med skønne kvinder, der er vant til at have styr på det hele: kalenderen, opgaverne, andres forventninger.

Men hvad nu, hvis friheden ikke ligger dér? 🤔

Med et inspirerende oplæg fra Cecilie Gredal, kvinden bag podcasten , blev vi mindet om noget vi sjældent giver plads nok - vores intuition.

🌱Vi skal ikke præstere os fri.
🌱Vi skal mærke os fri.

👉 At intuition ikke er det modsatte af styring, men en anden form for intelligens. Og at følelser er noget, vi kan navigere efter.

Måske ligger fremtiden netop dér, i evnen til at lytte indad og handle derfra. 🌼

Selv vil jeg forsøge at bruge min intuition endnu mere som kompas.
Hvad mon der ville ske, hvis du gør det samme?

Tak for et ærligt og inspirerende rum i , et fantastisk erhvervsnetværk. 💚

“DET GIVER MENING NU… MEN HVAD GØR JEG SÅ?” 🤔

Der sidder flere voksne med en sen ADHD-diagnose. 🧠

Med karriere, ansvar, måske børn – og en fornemmelse af, at noget altid har været mere krævende, end det så ud udefra. Måske også med et eller flere stressforløb bag sig.

Og ja… meget af det kan ligne noget, “alle oplever indimellem”.
Forskellen er ofte mængden, intensiteten – og hvor meget energi det kræver at få hverdagen til at hænge sammen.

Måske genkender du noget af det her:
👉Du kan være hyperfokuseret i timevis – men har svært ved at komme i gang med selv små, vigtige opgaver.

👉Du afbryder ikke for at fylde – men fordi tanken føles som en sæbeboble, der springer, hvis du ikke får sagt den nu.

👉Du har brug for struktur for at få ro - men det er fisme svært for dig både at skabe og holde fast i den.

Når man bliver diagnosticeret sent, er det ofte en lettelse.
Men det er også et nyt blik på sig selv.
På mønstre.
På alle de gange, man har taget sig ekstra sammen, fx på arbejdspladsen som ofte kun er indrettet til én type af hjerner.

Og her starter noget vigtigt. Ikke en total forandring.

Men en lille forskydning:
Fra at presse sig selv → til at forstå sig selv. 🌱

I de forløb jeg har, begynder vi dér.
Med at forstå din hjerne, dine mønstre – og skabe lidt mere overblik og ro. 🍀
Først derefter finder vi stille og konkret måder at navigere på, som faktisk passer til dig.

Det lyder enkelt. Men det ændrer noget grundlæggende.

For så bliver spørgsmålet ikke længere: “hvorfor kan jeg ikke bare…?”
Men i stedet: “Hvad virker egentlig for mig?”

✔️Og det er dér, noget bliver mere bæredygtigt.
✔️Ikke perfekt. Ikke poleret.
✔️Bare mere ægte. Mere muligt at være i.

Måske er den største indsigt ikke diagnosen i sig selv.
Men tilladelsen til at møde sig selv med lidt mere nysgerrighed og accept. 💚

Måske det også giver genklang hos dig at starte med forståelse før forandring? 😊