Alkohol & Samfund
Alkohol & Samfund er en interesseorganisation, der arbejder for færre alkoholskader i samfundet.
24/06/2026
Nadia lægger ikke skjul på, at hendes barndom ikke altid har været lige let. Som 5-årig bliver hendes forældre skilt, og Nadia oplever på egen krop, hvordan familien kæmper med en række problemer.
- Som 11-årig har jeg nogle gange stået foran hoveddøren og tænkt: Skal jeg bare gå hen på legepladsen i stedet for indenfor? Jeg følte mig ikke altid tryg i situationen. Det er nok derfor, jeg begynder at drikke alkohol og ryge cigaretter - fordi det var det, jeg var vokset op i, husker Nadia.
De første mange gange hun drak hård sprut, blev hun så dårlig, at hun endte med at kaste op. De mange fester og det vilde druk betød også, at Nadia som 14-årig var bagstiv, da hun en søndag morgen skulle ud og købe sit konfirmationstøj.
- Hvor mange kommende konfirmander er lige fulde, når de vælger deres tøj? Og det var langt fra første gang, jeg var fuld.
Efter en masse tumult hjemme, traf Nadia som 16-årige beslutningen om at flytte hjemmefra. Men problemet eskalerer langsomt, og hun begynder at eksperimentere med stoffer.
👉️Læs hele Nadias historie her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/nadia-begyndte-at-drikke-som-12-aarig-alkoholen
16/06/2026
For fire år siden fandt Karina et håndskrevet brev på sønnens værelse, hvori den dengang 12-årige havde beskrevet, at han ”har det rigtig svært”:
- Jeg får dårlig samvittighed og en knude i maven, når jeg læser brevet igen. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har kunnet gøre det og har været sådan mod ham, siger Karina.
Brevet fandt hun foldet sammen på hans skrivebord, hvor den 12-åriges håndskrift med skæve bogstaver på forsiden viste, at det var ’Til mor’. Selv var sønnen taget hjem til sin far igen, efter han havde været hos sin mor fra fredag til søndag, som han fast var hver anden weekend i den periode.
Lyset fra bordlampen havde han som det eneste ladet stå tændt, og det skarpe lys fremhævede ethvert bogstav på papiret.
- Han havde lyst til at give mig brevet. Det var tydeligt. Men han har ikke turdet. Og det forstår jeg virkelig godt, siger Karina, som understreger, at det især var ordene om, hvad hendes alkoholproblem gjorde ved ham og hans følelser, der fik hende til at sadle om én gang for alle.
👉️ Læs hele Karinas historie her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/min-soen-er-mere-stolt-af-hvor-jeg-er-i-dag-end-han
Se resultatet i slutningen af videoen 👀
På Folkemødet må der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år.
Alligevel lykkedes det to 16-årige at købe øl flere steder uden at blive spurgt om ID.
For tredje år i træk har vi undersøgt, om reglerne bliver overholdt på Folkemødet. Reglerne er der af en grund: De skal beskytte børn og unge.
OBS: Teltene i baggrunden er ikke nødvendigvis de steder, hvor der er blevet udskænket øl.
04/06/2026
43-årige Mikkel måtte for 1 år siden droppe alkohol, hvis han ville have en relation til sin søn. Sådan lød det fra hans kone Majken, der ikke ville have et familieliv med alkoholproblemer involveret.
Mikkel havde ellers forsøgt at skjule, at han drak, men Majken var begyndt at ane mistanke uden at have nogle klare beviser for det. Lige indtil en dag, hvor hun kom hjem og fandt Mikkel fuld på sofaen. Hun forlod deres hjem og konfronterede ham, da han var ædru igen. Hun ville ikke være sammen med ham, hvis han drak.
- Jeg fik en klump i maven. Det var chok og en øjenåbner, at hun mente det. Jeg bad om at få en chance mere, siger han.
Herefter blev deres søn døbt og Majken ville gerne give Mikkel en sidste chance, hvis han forsatte i behandling. Det gjorde han og til sidst erkendte han også sit alkoholproblem.
👉️Læs hele Mikkels historie her: https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/mikkel-har-valgt-alkohol-fra-og-familielivet-til-at
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt organisationen
Internet side
Adresse
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 09:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 09:00 - 16:00 |
| Onsdag | 09:00 - 16:00 |
| Torsdag | 09:00 - 16:00 |
| Fredag | 09:00 - 16:00 |