R4Y ApS
Intelligent Overvågning og Sikkerhedsløsninger hos R4Y ApS
03/05/2026
Ringen er sluttet. En æra er forbi.
Efter 145 år i Aalborg har Sygehus Nord haft sin sidste nat med patienter inden for de historiske mure. Den sidste patient har overnattet – for sidste gang i en bygning, hvor generationer før har kæmpet, håbet, levet og taget afsked.
Den sidste familie har oplevet at bringe nyt liv til verden på Sygehus Nord den 03.05.2026
Et varmt og oprigtigt tillykke – det er en helt særlig ære at være den sidste blandt tusindvis af børn, der er født på dette sted hver år, hvor så mange livshistorier har taget sin begyndelse.
For sidste gang mødte det dedikerede sundhedspersonale ind i de velkendte rammer for at tage sig af os borgere. Mennesker, der med faglig stolthed, omsorg og et helt livs engagement har gjort en forskel – ofte gennem årtier i netop disse bygninger.
Nu træder de ind i et nyt kapitel på Hospitalsbyen – et moderne universitetshospital – men med den samme sjæl, det samme kald og den samme dybe respekt for det menneske, de står overfor.
Enkelte funktioner fortsætter endnu i de gamle bygninger frem til uge 47, hvorefter endnu et kapitel afsluttes. Herefter begynder transformationen af det 145 år gamle hospital og en ny fortælling tager form.
R4Y ApS har den ære at passe på den gamle dame midt i Aalborg, mens hun venter på sin næste rolle. Med respekt for historien og blikket rettet mod fremtiden vil området, efter en omfattende udvikling baseret på Norud A/S’ visionære plan, blive omdannet til en moderne, grøn bydel med plads til nye familier og nye liv og en ny æra i de historiske bygninger.
Vi ser frem til at følge denne udvikling tæt– fra historisk institution til levende byrum – midt i Aalborgs hjerte.
Personligt var nattens runde på afdelingerne en særlig oplevelse. En stille afsked. En runde hvor jeg fik sagt tak for et samarbejde, jeg er oprigtigt stolt af.
I mere end 6 år har vi haft ansvaret for at passe på nogle af samfundets vigtigste mennesker – vores sundhedspersonale.
Fra søndag morgen vil mine R4Y ApS kollegaer fortsætte denne opgave i Hospitalsbyen, mens jeg selv bliver tilbage og passer på den gamle dame som nu skal til at skrive en ny historie ud fra Norud A/S vision for det gamle hospital i hjertet af Aalborg.
En dybfølt tak fra hele R4Y ApS og alle vores medarbejdere til Region Nordjylland og til hver eneste medarbejder der skaber mirakler på vores Sygehuse, tak for tilliden, til at vi måtte være en lille del af denne vigtige opgave gennem så mange år.
Respekt. Tak. Og på gensyn i næste kapitel.
Sygehus Nord har sat spor i tusindvis af liv gennem sin historie.
Hjælp med at bevare historien – del opslaget, hvis stedet også har betydet noget for dig.
Torben Jensen
Indehaver R4Y ApS
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Nibevej 48
Aalborg
9200.