VORES Digital
Vi udgiver lokale og digitale ugeaviser i over 400 danske byer.
24/02/2022
Vi leder efter nye praktikanter!
03/11/2021
“Hva’... lyder det ikke som noget for dig at være med til at starte 100 nyhedssider op i det ganske land?” 😳😳
Nogenlunde sådan har det lydt, da Michael Juul Sørensen fik pitchet en praktikplads hos VORES Mediehus tilbage i januar 2020.
Da sommerferien meldte sin ankomst blev han timelønnet, men efter én uges ferie i Tyskland, endte det med en fuldtidsstilling her på Vestergade.
Fastforward til oktober 2021. ⏰
Siden starten af sin praktikperiode, er de 100 byer vokset til 409 byer, medarbejderstaben har haft gevaldigt vokseværk og så er kontorstolen rykket fra tredje og op til fjerde sal i huset.
Det ændrer dog ikke på, at Michael var én af frontløberne i virksomheden, da de første spadestik blev taget til at give folket deres lokalnyheder tilbage.
Den tætte dialog med Søren Martin Mørch & Kenneth Andersen og den store mængde frihed under ansvar betyder også, at Michael nu arbejder efter en “nu gør vi fandme bare det her”-mentalitet. 💥💥
Et helt fantastisk energi-boost på kontoret, som får ethvert brainstormmøde til at køre 100 gange mere smooth og hjælper til, at vi alle ping-pong'er!
Men en god portion realitetssans besidder han dog stadig.
For som han selv siger, så var navnet på hans første stilling “Head of Content” og der vidste han alligevel godt, at hans styrker lå andetsted og gav tøjlerne videre.
Head of Project Management er titlen på den nuværende stilling, Michael besidder, og den afspejler i høj grad, hvad han bringer til bordet og bidrager med hver eneste dag.
Spørger man Michael selv, er det eksekvering, der er nøgleordet for stillingen - uanset idéen, projektet eller problemets omfang, så er han på pletten og handler hurtigt.
Praktikant, timelønnet eller fastansat - det har, siden dag ét, været alfa og omega for Michael, at hjælp og sparring altid har været i nærheden, især fra det dygtige udviklerteam.
Og det er faktisk i bogstaveligste, fysiske forstand, for i dag sidder han og udviklerne så tæt på hinanden, som de om muligt kan.👨🏻💻
Lige nu ser Michael frem til, at mediehuset vokser sig endnu større og hentyder til et nyt spændende kapitel i start-up eventyret, som måske ikke ligger så langt ude i fremtiden! 🌍
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Aarhus
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 16:00 |
| Onsdag | 08:00 - 16:00 |
| Torsdag | 08:00 - 16:00 |
| Fredag | 08:00 - 16:00 |