KFS

"Keep Christianity Weird. Det er rådet fra den agnostiske historiker Tom Holland: De kirker, som tør holde fast i det overnaturlige og mystiske, vokser og tiltrækker nye mennesker. En af kristendommens mest forunderlige praksisser er nadveren: måltidet, hvor vi får brød og vin med ordene: “Dette er mit legeme” og “dette er mit blod.”

Det mysterium tager vi let for givet. Vi skal ikke pakke det mystiske væk eller blive flove over det, for vi tror på en levende Gud, som er til stede iblandt os, taler og handler. Der er en fortryllelse i kristendommen, som mange sekulære savner mere, end de aner.

Nadveren indbyder til den forundring. Den udspringer af Jesus’ eget liv: han spiste med alle, bespiste tusinder og bad sine disciple om at gentage det særlige måltid, han spiste lige inden sin død, hvor han gav dem brød og vin, fulgt af de forunderlige ord. Vi må ikke nedtone eller overforklare det mysterium, men lade det fortrylle vores liv og verden.

Fællesskab med den opstandne
Nadveren har altid været central. Den første kirke holdt fast i fire ting; ”apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse [nadver] og ved bønnerne” (Apostlenes Gerninger kapitel 2, vers 42). Ikke fordi det bare var et symbolsk måltid, som skulle symbolisere Jesu død for dem. Heller ikke et mindemåltid, der skulle tage dem tilbage til deres sidste aften med Jesus. Nej, i dette måltid indtrådte de i et åndeligt fællesskab med den opstandne Jesus. Et måltid, hvor Jesus selv er vært, ligesom han havde været så mange gange før. Som han spiste sammen med prostituerede og toldere, og som han mættede tusinder i bespisningsunderne. Sådan byder han os ind til måltid i nadveren. Den nærværende vært, som på forunderlig vis også selv er maden.

Som Paulus siger det: ”Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?” (Første Korintherbrev kapitel 10, vers 16). Fællesskab med den opstandne Jesus er hjertet i den kristne tro. Det fejrer vi og tager del i gennem nadveren. I Bibelen opregnes mange aspekter af, hvad det betyder: tilgivelse, oprejsning, opstandelsesliv og evigt liv. Fællesskabet med den opstandne er begyndelsen og afslutningen for en kristen. Dette fællesskab beror på, at det, vi drikker og spiser, er mere, end vi kan se. Der sker noget overnaturligt her. I nadveren husker vi ikke bare Jesus. Vi bliver taget ind i fællesskabet med ham. Her præsterer vi ikke, her knæler vi som syndere og modtager Jesus. Vinen og brødet nedbrydes til næring for os. Ham, der ødslede sit guddommelige liv bort for os, lever vi af."

Anders Kildahl Keseler udfolder nadverens dybde på tiltro.dk. Læs hele artiklen via linket i kommentarsporet.