Fritidsborger.dk

Fritidsborger.dk

Del

Fritidsborger - Aktiv i Asnæs og Omegn

Photos from Fritidsborger.dk's post 30/05/2026

Lille Vilde Asnæs - vis os din have og vind en elcykel
- en bevægelse for at gøre Asnæs til et paradis for insekter

Navnet er opfundet af min datter på 12 år, og det fortæller så fint, hvad det handler om.
Selvom Asnæs er en uendelig lille plet på landkortet, set i forhold til de enorme udfordringer med biodiversitets- og klimakrise, så kan vil alligevel gøre en forskel ved at lade den grønne inspiration sprede sig som ringe i vandet.
Målet er at begejstre beboerne i Asnæs til at omlægge deres haver og fællesarealer til blomsterbede eller "vild med vilje."

Alle der bor indenfor byskiltene kan deltage i Lille Vilde Asnæs ved at sende et billede og et tal på, hvor mange kvadratmeter blomsterbede eller vild have, de har. Billederne bliver offentliggjort på Fritidsborgers hjemmeside og facebookside, og hver vild kvadratmeter er et lod i en lodtrækning om en spritny Kildemoes elcykel.
Jeg håber, at Lille Vilde Asnæs kan bidrage en smule til fremtidens Asnæs som en grøn oase, der summer af liv, når min datter er blevet voksen.

For at deltage i Lille Vilde Asnæs skal du blot:
- Bo indenfor byskiltene
- Tage et billede af dit blomsterbed eller din vilde have
- Sende billedet til [email protected] inden 1. august 2026
- Skriv dit navn og hvor mange kvadratmeter blomsterbede eller vild have, du har
- Krydse fingre for, at du vinder en spritny elcykel fra Kildemoes

17/05/2026

Fugleturen lørdag den 6. juni 2026 kl. 08.30 er desværre AFLYST

11/05/2026

Fritidsborger inviterer på fugletur lørdag den 6. juni 2026 kl. 08.30
Vi gentager successen fra april, hvor vi var på fugletur til Strids Mølle og Skarresø.
Fugleturen denne gang går til Hov Vig, Nakke og Korevlerne, Sejerøbugten
1. stop ved Hov Vig håber vi at se og opleve vandfugle, som lappedykkere, knopsvaner, gråænder m.m.fl. Måske ser vi trækfugle - havørnen, hvepsevågen eller den røde glente.
2. stop er ved Korevlerne, hvor vi kan være heldige at møde strandskader, viber og måske stor præstekraver.
Vi mødes på P-Pladsen på Hovvigvej(kort følger ved tilmelding) kl. 08.30
Varighed ca. 3-4 timer – vi kommer til at gå 3-4 km.
Pris: gratis – dog ser vi gerne, at du er medlem af fritidsborger. Det koster kr. 25,-/år.
Max. deltagerantal: 10-15 personer, der alle er selvhjulpne.
Find evt. ud af samkørsel
Tag praktisk tøj med , godt fodtøj, en kikkert og lidt at drikke/spise.
Tilmelding er åben: [email protected] – tlf. 51213048 senest 1. juni 2026

02/05/2026

KUN 13 PLADSER TILBAGE
EN SKØN FORSOMMER-AFTEN PÅ ISEFJORD MED SKONNERTEN BONAVISTA - onsdag den 17. juni kl. 17-21

Nu har du mulighed for at komme på en herlig sejltur på Isefjord med Nationalmuseets skønne skonnert Bonavista.

Fritidsborger har booket Bonavista til en sejlads for 32 personer. Vi har 13 pladser tilbage så hvis du ikke har booket plads til dig og din familie så er nu du skal gøre det.

Inden selve sejlturen, vil vi besøge Nationalmuseets værft og projektet UngHavn, som har til huse dér. Her skal I se en 1:9 model af Georg Stage.
Vi satser naturligvis på, at vejret bliver fremragende - og du er med til at selskabet bliver helt i top

Du skal selv sørge for transport til og fra Holbæk.

TID: ONSDAG den 17. Juni 2026, kl. 17 - 21

STED: Holbæk Ny Havn, Nationalmuseets afdeling for Søfart og Maritime Aktiviteter, Kanalstræde 23, 4300 Holbæk

PRIS: 350 kroner pr. næse, inkl. let spisning om bord

TILMELDING: [email protected] - alle får svar om de får en plads.

BETALING: Deltagerne får direkte besked om, hvordan betalingen skal falde.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Søren Myrup på [email protected]

Vil du plassere din organisation på toppen av Non Profit Organisation-listen i Asnæs?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Asnæs
4550