GoForward Group
GoForward Group tilbyder professionelle logistikløsninger til alle dine transportbehov. GoForward er en nyskabende speditør. En mæglende speditør.
18/06/2026
GoForward DNA...
På vores nyligt afholdte GoForward Group Company Days i Barcelona var et af de helt store temaer at blive skarpere på vores DNA og vores værdier.
Grundlæggende er vi ikke i tvivl om, hvad vi kan, eller hvorfor vi gør en forskel i en stærkt konkurrencepræget branche.
Vi har ekstremt glade kunder, der værdsætter og italesætter den værdi, vi tilfører deres logistikkæde.
Vi har leverandører, der værdsætter samarbejdet – og særligt vores åbne og ærlige tilgang.
Og sidst, men måske vigtigst af alt, har vi medarbejdere og partnere, der brænder for deres arbejde og sætter pris på både deres hverdag og deres kolleger.
På GoForward Group Company Days var den fælles opgave at sætte få, men præcise ord på GoForward-DNA'et og de værdier, der kendetegner os.
Der kom mange gode bud på bordet, men på 2026-udgaven af
GoForward Group Company Days landede vi på følgende værdier:
• Ejerskab
• Fællesskab
• Handlekraft
• Gennemsigtighed
• Proaktivitet
• Nysgerrighed
• Tillid
Disse værdier har vi nu bedt Marlene Schou Knuthsen fra CREATIVETHINKERS om at omsætte til en plakat, som skal pryde vores tre kontorer i Charlottenlund, Aarhus og Korsør – som en konstant påmindelse om, hvem vi er, hvad vi står for, og hvad der har bragt os dertil, hvor vi er i dag.
Vi er glade for resultatet. En simple baggrund, der får budskaberne til at fremstår helt skarpt.
26/04/2026
GoForward Company Day 2026....
GoForward Group har været samlet til årets Company Day.
Denne gang gik turen til Barcelona.
Fire dage med fokus på at styrke holdånden, blive endnu skarpere på vores DNA og udvikle os sammen som team.
Der var også tid til at være aktive, nyde byen og ikke mindst hyggeligt samvær med de bedste kollegaer.
Vi vender tilbage til kontoret fyldt med glæde over det, vi sammen har skabt og med fornyet energi og gåpåmod til at blive endnu bedre til det, der er vores mål: at levere branchens bedste kundeservice.
20/02/2026
Cool Controller…..
På GoForward Group- kontoret i København har vi lavet en markant opgradering af vores finansafdeling. Det er sket med tilføjelsen af Sebastian Schultz.
Sebastian Schultz er 28 år gammel, født og opvokset i Skovlunde sammen med sine forældre og to søskende. I dag bor han ikke langt fra barndomshjemmet, i Herlev, sammen med sin kæreste Laura.
Fritiden går med familie og venner – og så mange rejser, som Sebastian overhovedet kan presse ind i kalenderen. Derudover er han en ivrig OCR-løber.
Sebastian Schultz tiltræder en stilling som Finance Controller hos GoForward. Hans baggrund er fra revisorbranchen, hvor han er uddannet finansøkonom, HD(R) og netop er blevet færdig som cand.merc.aud.
Der er absolut ingen tvivl om Sebastian Schultzs professionelle kompetencer. Han er detaljens mester – superanalytisk i sin tilgang til opgaverne – som alle bliver løst hurtigt og effektivt.
Samtidig har vi i Sebastian Schultz at gøre med en person og kollega, der er yderst behagelig og rar at være sammen med.
Vi er kun lige gået i gang med de mange controlling-opgaver og projekter, der ligger og venter i horisonten – men her hos GoForward Group glæder vi os over, at vi har fået den rette mand til at løse dem.
Velkommen til holdet, Sebastian Schultz.
28/01/2026
Når man går ind i folk med træsko på…
GoForward Groups kontor i Aarhus har sikret sig en markant forstærkning med tilgangen af Stinne Wiktoria Cheri Johansen.
Stinne Wiktoria Cheri Johansen er 30 år gammel og bor sammen med sin kæreste i Risskov nord for Aarhus.
Stinne Wiktoria Cheri Johansen er født og opvokset i Fredericia sammen med sine forældre og tre søskende. Hun har altid været fysisk aktiv, og en stor del af hendes ungdom er gået med fodbold. Fodbolden følger hende stadig – nu primært som ivrig og engageret fan af både Brøndby IF og Manchester United.
Stinnes arbejdsliv startede tidligt i McDonald’s-organisationen, hvor hun hurtigt lærte vigtigheden af at bevare overblikket i travle situationer og – ikke mindst – betydningen af god kundeservice.
Drømmen om at blive speditør begyndte i 2022 hos Searunner og senest hos DSV.
Som person er Stinne Wiktoria Cheri Johansen ligetil og umiddelbar – man får, hvad man ser. Hun fremstår altid positiv, konstruktiv og klar til at hjælpe, hvor der er behov. Selvom Stinne Wiktoria Cheri Johansen kun har været en del af GoForward Group-teamet siden december, er hun allerede en integreret del af holdet samt en højt værdsat kollega og teamplayer.
Over for kunder og i hverdagen er Stinne Wiktoria Cheri Johansen både dedikeret, nysgerrig og ekstremt fokuseret på at levere det bedst mulige slutprodukt.
Det er ingen hemmelighed, at vi er meget glade for, at Stinne Wiktoria Cheri Johansen har valgt GoForward Group som næste stop i sin karriere.
21/01/2026
Med snuden i sporet…
På GoForward Groups kontor i København har vi endnu engang fået tilgang af et ungt og ambitiøst menneske, der er klar til at starte en karriere inden for spedition.
Mød Mikkel Klingenberg, 20 år.
Mikkel er født og opvokset syd for København i Solrød med sine forældre og sin lillesøster. Fra 8. klasse og hele vejen gennem gymnasiet har Mikkel gået på Herlufsholm Kostskole – en tid, han ser tilbage på med glæde. Det er en oplevelse, der både har modnet ham og givet ham værdifuld læring om mennesker, sociale relationer og tolerance. Kompetencer, som kan bruges både i livet og i karrieren.
I dag bor Mikkel på Nørrebro, og når tiden ikke går med arbejdet som speditørelev hos GoForward Group, prioriterer han sin fritid sammen med venner og familie.
Selvom Mikkel først er startet for ganske nyligt, er det allerede tydeligt at mærke hans kvaliteter. Ord som orden, arbejdsomhed og struktur falder helt naturligt, når man beskriver ham.
Vi er sikre på, at Mikkel bliver en gevinst for teamet, og vi er glade for, at han har valgt GoForward Group som springbræt for sin karriere.
13/01/2026
Save the date.....
GoForward Group er rykket videre til nye, større og smukkere rammer i Charlottenlund og det skal markeres med en indflytningsreception.
Tid // Sted
/Jægersborg alle 4 - 2 sal, 2920 Charlottenlund
/ Onsdag d. 4 februar - Kl. 14-17
Vi glæder os til at inviterer kunder, leverandører, samarbejdspartnere samt venner af huset til en hyggelig eftermiddag med gode samtaler, en lille snack og et glas.
Meld gerne jeres deltagelse direkte til Labbe...
S.U. senest 26/1 - Mail : [email protected]
22/12/2025
Class of ’25
2025 nærmer sig sin afslutning, og dermed er det også tid til status og refleksion.
Vi kom fra et ekstremt stærkt 2024, hvor vi slog rekord på både top- og bundlinje – og derfor var forventningerne til 2025 også store.
Nu hvor vi nærmer os afslutningen på året, kan vi med både glæde og stolthed konstatere, at vi i den grad har levet op til vores egne forventninger. Alene målt på headcount er vi fra 2024 til 2025 vokset med over 60 %, hvor vi har budt velkommen til 14 nye kolleger i løbet af året.
Vi har styrket GoForward Group - organisationen på alle fronter – fra salg og operation til økonomi og administration. Flere kolleger kræver mere plads, og derfor flyttede vi i november ind i nye, flotte lokaler i Charlottenlund – rammer, der er dimensioneret til, at vi kan fortsætte vores vækstrejse.
Vi kigger allerede nu frem mod et 2026, hvor vi ved, at der venter en masse gode og spændende ting.
Vi er stolte af alt det, vi har opnået, og vi ved, at intet af dette havde været muligt uden vores dygtige kolleger, vores loyale kunder og vores faste samarbejdspartnere. En kæmpe tak for indsatsen og opbakningen hele vejen rundt.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle herfra GoForward Group.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Strandvejen 72
Copenhagen
2100
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 17:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 17:00 |
| Onsdag | 08:00 - 17:00 |
| Torsdag | 08:00 - 17:00 |
| Fredag | 08:00 - 17:00 |