Coaching og terapi

Tilknytningens tur/retur.
Smil når jeg går ud i verden. Vær følelsesmæssigt tilgængelig og byd mig velkommen , når jeg kommer retur og har brug for din trygge favn❤️

For at opnå en tryg tilknytning, må børn opleve, at de i eget tempo, kan gå ud i verden og komme retur, når det trænger til at blive reguleret følelsesmæssigt.

Det trygt tilknyttet barn er hurtigere i stand til at regulere sig følelsesmæssigt, mere resilient og har høj grad af selvværd og selvtillid.
En stærk indre kerne.
Får vi ikke en tryg tilknytning med i dåbsgave kan vi ved øget selvindsigt og indre terapeutisk relationsarbejde, arbejde på at få en tilllært tryg tilknytning.

I TALK samtalemodellen forholder vi os til både egen, barnets og forældrenes tilknytningsstil i rummet.
Dette for ikke at overvælde den utryg-undgående tilknyttet eller give den utryg-ambivalent tilknyttet en følelse af at blive forladt under samtalen.

Vi træner vores øjne, sansninger og indstiller tilknytningsradaren.

D.27/3-23 starter TALK grundkursus modul 1 af 3 op. På grundkurset bliver du skarpere på tilknytningsadfærd i relation til børn og unge samtaler.
Skal du også med?
De første pladser er allerede booket.
Læs mere her: www.selvindsigt.com

Lægger du mærke til tilknytningsadfærd under dine samtaler med børn og unge?

Kh. Susanne/Selvindsigt

Når mødeøjeblikke udebliver, må vores alarmklokker blinke rødt!

Vi ser flere og flere børn, som kigger forventningsfulde op på de voksne for kontakt, uden at opnå et mødeøjeblik.
Kontakten er simpelthen ikke tilgængelig fordi den voksnes ansigt er lyst op af en telefon.

I det offentlige rum ses telefonen at blive taget frem, når det lille barn ammes og vi ser små børn der trilles afsted i fremadskudte klapvogne uden mulighed for at tjekke tilbage og regulere sig gennem den voksnes blik hvis de overstimuleres.

Som samfund er denne udvikling noget vi SKAL være bekymret for. Alle alarmklokker burde blinke rødt!

Det er nemlig vores følelsesmæssigeudvikling - evne til at koble os til andre, regulere os og udvise empati, der er truet.

Børn går glip af kolossal mange sociale informationer om sig selv og andre, hvis der er et fravær af mødeøjeblikke i samspillet med de voksne.
Og hos Relationsformidlerne kan vi frygte at flere børn udvikler det, man indenfor tilknytningsteorien kalder der ængstelige ambivalente tilknytningsmønster.

Her har barnet mange internaliserede erfaringer med en on/off kontakt til deres primære omsorgsgivere. Kontakten er uforudsigelig - nogle gange er den der, for kort efter at være væk, fordi vi måske igen lader os fange ind af vores skærme.

Relationsformidlernes egne børn, er gode til at fortælle os, hvis vores ansigter for længe har været oplyst af en skærm, så ingen forælder-shaming her, blot en kærlig reminder til os selv og andre om at stræbe efter nærværet❤️

Læs Rikke Yde Tordrups artikel; Udviklende øjeblikke er truede👇🏽
https://www.rikketordrup.dk/media/0dvpnyre/udviklende-øjeblikke-er-truede-børns-hverdag-2019-4-side-10-11.pdf

“Det skal du ikke bekymre dig om”, har du måske hørt dig selv sige til barnet.

Men børn har en levende fantasi og relativt få erfaringer. Det betyder, at de ofte kan forestille sig, at alle mulige ting sker og ofte forstiller de sig, at det er deres skyld.

Når vi siger;”Det skal du ikke bekymre dig om”, hjælper det sjældent på børnenes frygt, for den er lige så virkelig, som den hele tiden har været.

Derfor er det ofte bedre at spørge “hvad forestiller du dig kan ske?”, så børnene kan få lov til at sætte ord på, og kan få konkret hjælp til at håndtere det, der gør dem bange eller nervøse.

I linket får du 10 eksempler på klassiske ting vi voksne kommer til at sige, men som børn ofte opfatter på en helt anden måde, end vi tænkte, da vi sagde det. Du kan også få konkrete ideer til, hvad du kan sige i stedet.👇🏽

https://nordicparenting.dk/klassiske-ting-foraeldre-siger-faar-boern-foele-sig-misforstaaet/