Peter jersing
Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Peter jersing, Nyheds- og mediewebsite, Langebrogade 8, Copenhagen.
06/07/2021
Vi har glædet os til at vise jer det her billede!
Vi giver jer sværdet fra Søndersø!
Et af Danmarks flotteste og mest ikoniske sværd fra vikingetiden, der for nylig var en tur hos fotografen.
Sværdet står i det første rum i vores filmiske oplevelse i vores nye vikingeudstilling Togtet og smelter sammen med Bjørn Jernsides togt til Middelhavet.
Vi ved ikke, hvem der har ejet sværdet. Men hvis du kommer forbi, skulle du tage at kigge nærmere på det.
For sværdet var vikingernes prestige-våben.
I vikingetiden blev stål og jern for første gang sat sammen til nogle imponerende tveæggede sværd, der var både stærke og smidige.
Og Søndersø-sværdet er et pragteksemplar.
Især på grund af grebet.
På mange andre sværd fra vikingetiden vil der blot være viklet læder eller sat træ om den del af klingen, der går ned og bliver en del af grebet. Men på Søndersø-sværdet er der lagt metal i selve grebet også.
Og så er ornamentikken utroligt flot.
Det må have været et godt sværd til en stor og vigtig mand, der har skullet udstråle autoritet. Måske endda en konge eller en type som Bjørn Jernside.
Ofte følger sværdet ejermanden hele livet, og de får det med i graven. Andre gange går det i arv til sønnerne.
De fleste sværd, man har fundet er cirka 90 cm i længden.
Søndersø-sværdet er fra cirka år 800 og altså fra begyndelsen af vikingetiden.
Det er fundet i Søndersø i Vitskøl i Himmerland, hvor det formentlig er blevet ofret.
Men det har højst sandsynligt haft et helt andet navn.
I vikingetiden hed sværd nemlig ofte noget personligt.
For selv om vikingetiden også var den alder, hvor vi fik virkelig godt stål, var det endnu vigtigere, hvad sværdet havde oplevet hos tidligere generationer.
Der er i øvrigt fundet et andet sværd i Søndersø også med et lidt mindre bevaret greb, men med hel klinge. Det er udstillet på Moesgaard Museum.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Internet side
Adresse
Langebrogade 8
Copenhagen
1411