Faaborg Museum

Faaborg Museum

Del

Faaborg Museum er noget helt særligt. Bygget til de fynske maleres kunst – og et totalkunstværk

07/06/2026

Gå på opdagelse i den anmelderroste særudstilling "Plantefeber – Verden i vindueskarmen" i botanikkens fascinerende univers, og nyd de mange skønne motiver med indlån fra museer og private, der går smukt i samspil med værker af Fynbomalerne. Fra Fuglsang Kunstmuseum har vi været så heldige at låne dette vidunderlige værk. Her i Cathrine Svendsen Engels maleri ses grønne potteplanter, klatrende vinstokke samt små spirer. Vindruer var en populær drivhusplante i tiden, og der var prestige i at kunne servere frugterne til dessert. Vandkanden på gulvet og den orden, hvormed planterne er arrangeret vidner om både omsorg og kontrol af væksten. Som en forudsætning for det hele strømmer sollyset ind fra det store vinduesparti.

Cathrine Svendsen Engel, Forår i vinhuset. Snoghøj, ca. 1918.

Photos from Faaborg Museum's post 29/05/2026

HIP, HIP, HURRA! I dag er det Fynbomaler Christine Swanes (1876-1960) fødselsdag🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Christine Swane (f. Larsen) var søster til Johannes Larsen, men var noget yngre, og blev således som ung draget ind i det kunstneriske miljø, som Fynbomalerne allerede havde etableret i løbet af 1880’erne. Hun modtog sin første tegneundervisning af bl.a. Fritz Syberg og startede med en umiddelbar registrering af naturens farver og former for siden – med inspiration i fransk kunst – at eksperimentere med farver og dekorative elementer, som det ses i 'Akacietræet' (1922) fra museets samling. I år er det 150-året for hendes fødsel, og i den anledning er hendes værker fra Faaborg Museum udlånt til Johannes Larsen Museets særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener, som kan opleves frem til 13/9.

Fra Faaborg Museums samling:
Acacietræet, 1922.
En rose, 1907.
Opstilling i vase, udat.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Kunst & Underholdning-listen i Faaborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Grønnegade 75
Faaborg
5600