Psykoterapi MPF Line Hou

Nå familier rammes af selvmord, er der et liv før og efter.
At miste en kær der har taget sit liv, er en oplevelse som de færreste forstår.
Dagene, ugerne og månederne opleves for de fleste som uvirkelige og kaotiske.
Der rejser sig en mur foran en som kan virke umulig at kommer over, nedbryde eller vælte. En mur af overvældende af følelser og kropssansninger, det er kaotisk inden i som mange ikke har oplevet før.
Sorgen og chokket sætter sig i kroppen og vil tage plads, det er uundgåeligt. Kontrol og overblik forsvinder, og det kan opleves som at kigge igennem et nåleøje, for at holde retning og fokus.
Der skylder så mange voldsomme følelser ind over, og i familien rammes alle, men reaktionerne kan være forskellige, nogle har det på en måde, andre på en anden måde, der kan være ligheder og forskelligheder
At miste en kær til selvmord, er uvirkeligt, forfærdeligt, rystende og skaber desorientering. Hver familiemedlem vil have sine chokreaktioner, de er ofte forskellige.
Der kan opstå konflikter i parforholdet hvor dødsfaldet udløser en voldsom parforholdskrise, konflikter søskende imellem, mellem børn og forældre og nogle oplever ændringer i sine sociale relationer, der kan være venneforhold der afslutter.

Typiske chokreaktioner:

• Rastløshed, kan ikke være i ro
• Undgåelse, optages af noget andet, flytter sig væk fra eller undgår fællesskabet
• Vrede, beskyldninger
• Konfliktoptrappende
• Konstant gråd
• Tanker om at skade sig selv
• Lyst til at tage hævn
• Angst og panik anfald
• Tomhed – ordløs
• Håbløshed
• Skam

Dette er nogle eksempler på reaktioner. Som du ser er de meget forskellige, og det kan skabe forvirring og usikkerhed blandt familiemedlemmerne. Konflikter kan desværre opstå eller optrappes oven i den ulykkelige og smertefulde situation.

Familierådgivning i disse situationer kan hjælpe og skabe indsigt og forståelse for sig selv og andre.

Først er chokket
Chokket er det første vi mennesker reagerer med ved chokoplevelser, som når vi oplever noget uventet og pludseligt, det er nervesystemets helt automatiske reaktion som er vi ikke kan styre.

Dette chok vil fortage sig over tid, de fleste har brug for rådgivning og hjælp til at bearbejde de voldsomme følelser og tanker der dominerer hverdagen i uger, måneder og år efter selvmordet.

Nervesystemet er med os hele tiden, nervesystemet er en del af os, og nervesystemet reagerer som det skal. Men det kan fastlåses, de voldsomme indtryk der er knyttet til oplevelsen omkring selvmordet, skal fordøjes og bearbejdes. Dette er ikke muligt at gøre i de dage og uger omkring hændelsen, derfor er vores krop og nervesystem så vis, at det kan lukke de overvældende sanse- og følelsesindtryk nede. Det er fint nok lige til at starte med, men overvældelsen ligger sig oven i i forvejen ubearbejdede sanse og følelsesindtryk, der ligger i dvale inden i. Så oveni i den voldsomme hændelse, der er ubærlig, vil tidligere ubearbejdede stof aktiveres.
Så vi kan godt forestille os at der er så meget pres på inden i, som bliver så overvældende, som på en eller anden måde skal håndteres, samtidig med at håndtere sin hverdag og begynde at navigere i det nye liv. For at miste til selvmord, siger de fleste, ”der var et liv inden og et ny efter”.

Hvordan kan du vide om din sorgproces er fastlåst?
Nedenstående er eksempler på tilstande som kan være tegn på at din sorg er fastlåst. Det kan være meget svært ved egen hjælp at komme ud af fastlåst sorg. Forskningen viser at relation er det der virker mest helende og genoprettende.

• Gentagende tankemønstre og loop
• Scener fra de første dage uger udspiller sig igen og igen i dig
• Du føler dig ikke tilstede, som en skygge ved siden af dig selv
• Har ikke lyst til at deltage i begivenheder og sociale fora du ellers gjorde
• Du har svært ved at være nærværende som for eksempel, på dit arbejde, med din partner, børn, venner ….
• Din kreativitet ligger i dvale
• Tanker om at skade dig selv, følelse af meningsløshed
• Dit humør er forandret, mere tungsind, græder ofte, irritation
• Det meste af din opmærksomhed handler om den person der har taget sit liv

Ved fastlåst sorg er nervesystemet fastlåst, det er en meget ubehagelig tilstand, en følelse og oplevelse af at livet er på standby, og de fleste frygter om det vil være sådan resten af livet.

Hvad kan du gøre for at regulere nervesystemet?
Nedenstående er forslag du kan bruge, du kan også læse mere på min hjemmeside under

1. Vejrtrækningsøvelser søg på nettet, der er flere gode øvelser. Tryk her for en vejrtrækningsøvelse du kan benytte flere gange om dagen.
2. Bevægelse og frisk luft. Det er hjælpsomt at få frisk luft og ilt til kroppens celler. Naturen i sig selv påvirker os positivt og daglige gåture steder du holder af er støttende.
3. Tal med en du er tryg ved, hvor du kan vise dine følelser og give slip på sorgen.
4. Skrive, mange har stor glæde af at bruge en skrivebog, noter i den hver dag for eksempel hver morgen, beskriv hvordan du har det når du vågner og det du har drømt.

Hvordan er det at leve videre efter en kær har taget sit liv?

Det ligger mig på hjerte og sinde at gøre opmærksom på de mange mennesker, der hver dag går med tanker, følelser og kropsfornemmelser der minder dem om, at en kær tog sit liv.
I tiden efter selvmordet er det for nogle forholdsvis let at tale om det der er sket.
Mange spørger til hvordan det går, og det kan være svært at vide hvad svar skal der gives??
Manger opøver en måde at tale om den voldsomme begivenhed og tabet på, som er lidt automatisk, en god strategi, men de fleste udtrykker at ensomheden er dyb lige nedenunder.

Som tiden går bliver det sværere og der kommer en afstand til noget i sig selv. Netværket omkring, deres liv går videre. Men det kan opleves anerledes som efterladt. Jeg hører stort set alle der har mistet en kær til selvmord, fortælle at de føler sig ensomme og alene med de følelser de bærer på, selv efter mange år.
Det kan jo ikke ses på dem, de ser ud som om de er kommet over "tabet".
Men tabet bor inden i!

Jeg har igennem mange år hjulpet både pårørende og efterladte efter selvmord.
Og jeg fortsætter med at hjælpe.