dianas-studie.dk

farmors have stod den stille,
en lille blå hvisken i forårsluft,
som om himlen havde drysset
sine mindste stjerner ned i jorden.

Dens klokker bar ikke bare farve,
men minder —
af varme hænder,
af et kram der stadig lever
et sted mellem hjertet og tiden.

Når jeg ser dens dybe blå øjne,
folder noget i mig sig ud igen,
som barndommens latter i sollys,
som frihed i sin reneste form.

Så lille en blomst,
og alligevel fyldt med livets energi —
en stille påmindelse om,
at kærlighed kan gro i det mindste,
og blive ved med at blomstre
længe efter hænderne, der plantede den, er væk.💙🩵💛