IFUAM

IFUAM

Del

IFUAM, certificeret psykoterapeutuddannelse og speciale i psykoterapeutiske kurser. Oprindeligt som Institut For Uddannelse Af Misbrugsbehandlere. psyk.

12/04/2026

Kære alle

Vi vil gerne dele en kort opdatering om underviserstaben på IFUAM, da der er nogle ændringer, som gradvist vil blive synlige hen over foråret 🌿

Ane har været fast underviser siden 2021, og vil fremadrettet både være tilknyttet overbygningen på vores certificerede psykoterapeutuddannelse (par,-familie,-og gruppe uddannelsen) samt efteruddannelserne.

Jonas startede som underviser i 2022, og mange af jer har allerede mødt ham under hans oplæring og undervisning.
Lige nu står Jonas i en situation, hvor privatliv og arbejdsliv ikke hænger sammen, og han holder derfor pause resten af 2026.

I den forbindelse er vi meget taknemmelige for, at Marianne Schütt – som vi gennem mange år har haft et tæt samarbejde med som ekstern censor – har sagt ja til at assistere os på vores efteruddannelser i perioden.

Samtidig har vi siden Charlottes stop i juni 2025 haft et ønske om at udvide underviserteamet.
Derfor er vi også glade for nu at kunne byde Lone Koed velkommen.
Lone bliver en del af IFUAM fra april 2026.

Jeg er her som vanligt, og er gennemgående på både den certificerede psykoterapeutuddannelse og efteruddannelserne.

Vi glæder os til foråret og forsommeren, hvor vi både byder nye og nuværende hold hjertelig velkommen.

På vegne af IFUAM
Kærlig hilsen Arne

Photos from IFUAM's post 19/03/2026

2-ÅRIG EFTERUDDANNELSE – FOR DIG DER ARBEJDER MED MENNESKER🌱

*Nyt hold starter 9. april 2026, og der er stadig ledig pladser*

_________________________________________________________

Vores 2-årige efteruddannelse bygger på udvalgte og bærende dele fra vores psykoterapeutuddannelse – og er skabt til dig, der ønsker stærkere kompetencer i arbejdet med mennesker og relationer.

IFUAM er et uddannelsesinstitut med speciale i psykoterapeutiske kurser og uddannelser.

Siden 2003 har vi udbudt specialtilrettelagte kursusforløb og grundforløb i psykoterapi, og siden 2014 har vi uddannet og certificeret psykoterapeuter gennem en fuld psykoterapeutuddannelse.

Mange forbinder psykoterapeutiske uddannelser med drømmen om at arbejde selvstændigt.
Men de kompetencer, man opnår, har langt bredere anvendelse og er relevante i mange typer job, hvor relationer og menneskelig kontakt er i centrum.

Netop dét er udgangspunktet for denne efteruddannelse.

Vi har igen og igen set, hvordan centrale elementer fra psykoterapeutuddannelsen skaber værdi langt ud over terapirummet – i ledelse, undervisning, socialt arbejde, sundhedsfaglige roller og mange andre praksisser.

EFTERUDDANNELSEN er derfor bygget på udvalgte, bærende dele fra vores psykoterapeutuddannelse, og giver deltagerne:

- En dybere forståelse for menneskers adfærd, relationer og samspil
- Stærkere kommunikative evner samt håndtering af konflikter og svære samtaler
- Kompetencer til at håndtere og til at arbejde med stress, forandringer og trivsel
- Øget refleksion, etisk bevidsthed og evnen til at stå tydeligt i relationer

Uddannelsens opbygning:
1. år – Personligt lederskab
→ Arbejd i dybden med dine mønstre, din kommunikation og din rolle i relationer

2. år – Terapeutiske færdigheder i praksis
→ Opnå konkrete samtale- og proceskompetencer, som kan anvendes i arbejdet med bl.a. svære samtaler, konflikter og udviklingsprocesser.

EFTERUDDANNELSEN er relevant for dig, der arbejder med mennesker – fx inden for:

• Socialt arbejde og sundhed
• Undervisning og pædagogik
• Coaching og rådgivning
• Ledelse og HR

For nogle bliver det et stærkt supplement til deres nuværende arbejde.
For andre åbner det helt nye veje.

👉 Læs mere om uddannelsen i kommentaren

20/12/2025

Kære alle

Året er gået.
Jeg sidder og nyder morgenkaffen og ser solen farve himlen rød – et smukt øjeblik.

Tænker på, hvor kunne livet være enkelt og smukt, hvis det ikke var for gale menneskers ønsker om magt – formodentlig bygget på en dybtliggende følelse af mindreværd.

I vores lille verden på Ifuam har vi haft et dejligt år, præget af de forandringer, vi står midt i.

Vi har sagt farvel til hold 8 i foråret og hold 9 i efteråret.
Endnu en gang hjertelig tillykke med jeres uddannelse som psykoterapeuter. Vi er overbeviste om, at I skaber glæde, mening og udvikling omkring jer.

Vi mangler nu at færdiggøre tre certificerede psykoterapeutuddannelseshold frem til 2028, hvorefter vi fortsætter med kurser og efteruddannelser – med samme fokus på både personlig og faglig udvikling.

I år har vi også sagt farvel til Charlotte, som ikke kunne få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Vi har stor respekt for din beslutning, omend det jo også er en udfordring for os, der er tilbage. Vi ønsker dig det bedste Charlotte.

Vores efteruddannelser i terapeutisk og socialfagligt behandlingsarbejde er nu endelig i gang.
▪️ Det Personlige Lederskab – Del 1 (første år) er nu på sit 3. fuldt bookede hold.
▪️ Terapeutiske Færdigheder – Del 2 (andet år) startede op her i november.

( Se mere om opstart af nye hold på https://ifuam.dk/efteruddannelse-i-terapeutisk-og-socialfagligt-behandlingsarbejde/ )

I løbet af 2026 udbyder vi tre fordybelsesmoduler for dig med minimum tre års terapeutisk uddannelse, som ønsker yderligere personlig og faglig fordybelse – med opstart i foråret 2027. - Mere om dette i det nye år.

Vi er meget taknemmelige for alle jer, der vælger vores vej.
Det er en stor fornøjelse at følge hver enkelt af jer – både i jeres personlige og faglige udvikling.

En stor tak til vores eksterne samarbejdsrelationer - Annette Friborg, Lars Møller Andersen og Morten Andersson, samt vores to eksterne censorer Lissa Mortensen og Marianne Schütt – det er en stor fornøjelse at samarbejde med jer. Tak for det.

Vi ønsker alle vores nuværende og tidligere studerende en glædelig jul og et lykkebringende nytår ✨

På vegne af Ifuam – Ane og Jonas
Kærlig hilsen
Arne

Photos from IFUAM's post 25/11/2025

Kære alle.

Det er med stor glæde og ydmyghed, at vi nu kan sige tillykke til 10 nyuddannede psykoterapeuter, efter nogle intense og inderlige dage.

Vi er taknemmelige over den tillid I har vist os ved at vælge, at uddanne jer her hos os på Ifuam - og vi glædes over, at have fulgt hver enkelt af jer i jeres personlige og faglige udvikling.

Stort tillykke til vores 10 nye kollegaer!

Samtidig vil vi gerne takke vores to eksterne censorer - Marianne Schütt og Lissa Mortensen for et dejligt samarbejde omkring eksaminering.

På vegne af ifuam
- Arne og Ane

08/11/2025

🍂 🍁 Efteråret har taget fat..

Fra i morgen og de kommende uger bliver der igen fyldt med liv, fordybelse og gensynsglæde på IFUAM, når de forskellige hold på vores certificerede psykoterapeutuddannelse og efteruddannelse træder ind ad dørene.
Vi glæder os til at..

✨ Gense holdet på DEL 1 af efteruddannelsen i Terapeutisk & Socialfagligt Behandlingsarbejde
✨ Tage varmt imod det nye hold, der starter på DEL 2 af efteruddannelsen
✨ Gense vores to hold med 2. års psykoterapeutstuderende på Træningsforløbet
✨ Og tage imod det hold, der starter op på deres sidste del af psykoterapeutuddannelsen; Par-, Familie- og Gruppedelen.

✨ og så venter der også en særlig stund med det afsluttende hold på den certificerede psykoterapeutuddannelse.. billedet her er et lille glimt af forberedelserne til eksamen med vores 4. års studerende - som om få uger fra nu, afslutter deres uddannelsesrejse hos os.
Alle eksamensopgaverne er lige afleveret – og nu læses der med nysgerrighed, fordybelse og stor respekt for den proces, hver enkelt har været igennem 💫

Vi glæder os til at jer alle igen 🍂 🍁

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Haderslev?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Badstuegade 3
Haderslev
6100