Kjeld Thrane

Kjeld Thrane

Del

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Kjeld Thrane, Politiker, Haderslev Kommune, Christian X's Vej 39, Haderslev.

17/06/2026

Nu har jeg haft lejlighed til at læse Rødkløverregeringens regeringsgrundlag igennem.

Der er ingen tvivl om, at det er et ambitiøst program med mange gode intentioner. Der sættes retning på områder, som optager mange mennesker – børn og unge, sundhed, klima, uddannelse og den kollektive transport.
Men ambitioner gør det ikke alene.

Det bekymrer mig, fordi vi allerede står med store økonomiske udfordringer. Ikke mindst på det specialiserede socialområde. Det gælder ikke kun i Haderslev Kommune, men i kommuner over hele landet.

Forholder ambitionerne sig i tilstrækkelig grad til den økonomiske virkelighed – og til hvem der i sidste ende står med ansvaret?

Alt for ofte ser vi det samme mønster: Staten hæver ambitionsniveauet, men følger ikke hele vejen med økonomisk. I stedet skubbes opgaver, forventninger og krav om medfinansiering videre til kommunerne. Det udfordrer ikke bare budgetterne. Det udfordrer også det lokale selvstyre.

Vi står allerede i en situation, hvor de kommunale økonomier er under betydeligt pres. Særligt på det specialiserede socialområde stiger udgifterne år for år – til handicapområdet, socialpsykiatrien og indsatser for udsatte børn og unge.
Det er mennesker, der har brug for hjælp. Og den hjælp skal de naturligvis have.
Men netop derfor er det afgørende, at indsatsen hviler på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Uden det risikerer vi at sætte den velfærd over styr, som vi ønsker at beskytte.

Politisk ansvar handler ikke kun om at formulere nye mål. Det handler også om at prioritere. Vi kan ikke alt på én gang, og vi skylder borgerne en politik, der er holdbar – ikke bare i år, men mange år frem.

I de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne er det derfor afgørende, at der skabes reel sammenhæng mellem ambitioner og finansiering. Hvis ikke, vil det kommunale råderum blive udhulet yderligere – og det vil kunne mærkes lokalt.
For det lokale råderum er ikke en detalje.
Det er dét, der gør det muligt at udvikle vores kommune. Det er her, vi skaber rammerne for erhvervsliv, kultur og fritid. Og det er her, vi understøtter de fællesskaber, der binder os sammen.

Meget af det, der giver vores samfund styrke, skabes ikke centralt. Det opstår i familier, i foreninger og i civilsamfundet. Det kræver frihed til at træffe lokale beslutninger – og ansvar for at få tingene til at hænge sammen.

Ambitioner er vigtige. Men uden klare prioriteringer og økonomisk ansvarlighed risikerer vi at svigte både nutidens borgere og kommende generationer.

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Haderslev?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Adresse


Haderslev Kommune, Christian X's Vej 39
Haderslev
6100