Odense Pride
Vores vision er at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve - frit og i tryghed 🏳️🌈
22/06/2026
Tusind tak for en dejlig generalforsamling i dag ❤️ Det er altid spændende at sætte rammerne for et nyt bestyrelsesår med vores medlemmer, og vi glæder os til at fortsætte det vigtige arbejde!
Billede 1: Generalforsamlingens deltagere
Billede 2: Den nye bestyrelse (minus Sussi Graff som desværre ikke kunne deltage)
Billede 3: Det nye forpersonskab med nyvalgt forperson Sarah Egholm
22/05/2026
Stort tillykke til LGBTQ+ Sønderborg med dommen i sagen om truslerne mod deres Pride i 2022 🌈
To mænd er nu blevet dømt for at have fremsat voldelige trusler mod deltagerne ved Sønderborgs allerførste Pride-parade. Beskederne blev skrevet i et Facebook-kommentarspor op til paraden, hvor de truede med at køre paraden ned. En voldsom udtalelse, som aldrig skal skrives, selv hvis der ikke er nogen ægte intention bag ordene. Retten vurderede det som konkrete trusler rettet mod mennesker på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, og de to mænd er blevet dømt til 40 dages betinget fængsel samt tres timers ulønnet samfundstjeneste.
Der er selvfølgelig forskellige holdninger til, om straffen er hård nok for så alvorlig nogle udtalelser. Men uanset hvad er det her en stor og vigtig sejr.
Det er desværre ikke første gang, at hadbeskeder af truende karakter rettes mod en dansk Pride. Men det er første gang, at politiet har taget denne type trusler hele vejen gennem retssystemet og fået medhold. Det sender et vigtigt signal om, at trusler mod LGBT+ personer og Pride-arrangementer skal tages alvorligt.
Desværre lever vi i en tid, hvor hadbeskeder, chikane og trusler mod LGBT+ miljøet bliver mere voldsomme og mere almindelige. Særligt Prides oplever hetz, både online og fysisk, bare for at eksistere og skabe trygge fællesskaber for LGBT+ personer. Derfor betyder det også noget, når retssystemet tydeligt markerer, at den slags ikke er acceptabelt.
Vi er glade for at høre, at LGBTQ+ Sønderborg overordnet er tilfredse med dommen, selv efter en lang og hård ventetid. Det kræver styrke at stå fast i sådan en sag, og det arbejde fortjener stor respekt.
Kæmpe tillykke til Sønderborg Pride og virkelig godt kæmpet! ❤
12/05/2026
Selvom Odense Pride 2026 slutter klokken 18:00 på lørdag, så gør festen ikke! Husk at der er afterparty med Lambda klokken 20:00, du kan allerede købe billetter nu 👀
** English below **
🌈 Odense Pride 2026 nærmer sig med hastige skridt! 🌈
Og fordi så mange af jer har efterspurgt muligheden for at sikre jer billet til afterpartyet på forhånd, har Lambda selvfølgelig sørget for det 💃✨
Nu kan du allerede nu købe din billet og være sikker på en plads til en fantastisk aften fyldt med musik, fællesskab og fejring efter årets Pride 🏳️🌈
Vi glæder os til at feste sammen med jer! 🫶
Køb din billet her: https://place2book.com/da/sw2/sales/n7oz3jjczh
------------
🌈 Odense Pride 2026 is approaching fast! 🌈
And because so many of you have been asking for the opportunity to secure your ticket for the afterparty in advance, Lambda has of course made it happen 💃✨
You can now get your ticket already and make sure you have a spot for an amazing evening filled with music, community, and celebration after this year’s Pride 🏳️🌈
We can’t wait to celebrate with all of you! 🫶
Secure your ticket today:
https://place2book.com/en/sw2/sales/n7oz3jjczh
11/05/2026
På lørdag går det løs, og selvfølgelig går Odense Pride 2026 også parade gennem Odenses gader 🌈
Paraden starter i Kongens Have, og går ud på Nørregade. Her drejer vi ned ad Skulkenborg mod Odeon, som er vores første stop.
Herfra fortsætter vi ad Claus Bergs Gade, til højre op ad Overgade, og ankommer til stop nummer to, nemlig Flakhaven.
Derefter følger vi Vestergade næsten helt til ende, og drejer op ad Pantheonsgade. Her ankommer vi til Amfipladsen, som er vores tredje stop.
Vi forlader Amfipladsen ad Kongestien, hen ad Grønnegade, kort ned ad Kongensgade, og så fortsætter vi op ad Slotsgade. Ved Jernbanegade drejer vi op forbi Odense Teater, og slutter i Kongens Have hvor vi startede.
Ruten har korte strækninger med brosten, men ingen trin, og burde være tilgængelig hele vejen hvis man sidder i kørestol. Ruten er 2,5 km lang.
Hvis du har yderligere spørgsmål om ruten og tilgængelighed skriv gerne til [email protected]
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Internet side
Adresse
Odense