Simone Dusine

Kender I det der med ikke rigtig at have overblikket, det store billede, men måske mere følelsen at se det hele lidt nedefra i én rodet pærevælling.. 😬

Sådan har jeg det virkelig for tiden!

Det synes jeg kan være sårbart at dele, når nu jeg prøver at lave en forretning, hvor jeg gerne vil hjælpe andre i deres liv. ✨️

Men jeg ved også på at jeg skal gå vejen først, og at vejen også er vigtigt at tale om, selv når den er ved at blive betrådt.. 👩‍🦯

Jeg har i nogle måneder nu, godt kunne mærke at der skulle ændres noget på den måde jeg gerne vil arbejde med Human Design på, jeg kunne bare ikke mærke hvad..

Det kan jeg faktisk stadigvæk ikke. (Apropos mit opslag om at blive i det ukomfortable..🥵🥳)

Mit go-to, når jeg ikke kan mærke svaret i mig selv, er instinktivt at søge ud af - Sammenligne mig med andre, se hvad de gør, quick-fixe ved at kigge på jobindex.. 😮‍💨

Alt sammen noget der får mig længere væk fra mig selv. Det gør mig frustreret. Rastløs. Ked af det. Stresset. Håbløs over ikke "bare" at kunne finde "min plads" og få "ro på".

Det gik op for mig i dag. ❤️
Så nu har jeg lovet mig selv bevægelse i naturen og skrive noter i min bog - dagligt.
Det ved jeg, bringer mig tættere på mine følelser, som er min autoritet i Human Design. (Og dermed det der vil hjælpe og guide mig med mine beslutninger.)

Samtidig ved jeg også bare at der er noget større på vej, at den her periode i mit liv er nødvendig for at det nye at finde sin plads..

Og så husker jeg lige mig selv på at nyde hvor blå himmelen (alt det uden om i mit liv) egentlig også er hernede fra.. I stedet for kun at fokusere på hvor flyet (min rejse) skal lande.. ✈️

Dagens metafor i et billede.. 😅

Kender du dine strategier for hvad du gør, når du ikke føler at du kan mærke svarene i dig selv? 💭