Compassion Praxis

For en tid siden arbejdede jeg et sted, hvor jeg aldrig rigtig følte, at jeg passede ind.

Jeg mødte op hver dag, gjorde mit arbejde og forsøgte at finde min plads. Alligevel sad følelsen der. Som om jeg stod udenfor fællesskabet og kiggede ind.

Det sværeste var ikke, at andre måske ikke så mig. Det sværeste var, at jeg langsomt begyndte at trække mig selv væk.

Jeg sagde mindre.
Deltog mindre.
Viste mindre af den, jeg var.

Ikke fordi jeg ikke ønskede at være en del af fællesskabet. Men fordi det gør ondt at række ud, når man igen og igen føler, at man ikke rigtig bliver mødt.

Til sidst endte det med en fratrædelsesaftale.

Dengang føltes det som et nederlag.

I dag er jeg dybt taknemmelig.

Ikke for smerten, men for det, oplevelsen lærte mig.

For nogle gange handler det ikke om, at vi skal ændre os for at passe ind. Nogle gange handler det om, at vi er havnet et sted, som ikke kan rumme den, vi er.

Når vi ikke føler os set eller anerkendt gennem længere tid, begynder vi let at tvivle på os selv. Vi spørger os selv, hvad der er galt med os.

Men måske er spørgsmålet et andet.

Måske er vi bare det forkerte sted.

I dag ved jeg, at et ægte fællesskab ikke er noget, man skal kæmpe for at få adgang til. Det er et sted, hvor man kan sænke skuldrene. Hvor man ikke behøver at gøre sig mindre. Hvor man ikke skal være en anden for at høre til.

Nogle døre lukker ikke for at afvise os.

Nogle døre lukker for at vise os, at vi er på vej et sted hen, hvor vi faktisk hører hjemme. 🌻

Mange af os bærer gamle historier med os.

Historier om at skulle være mere.
Præstere mere.
Bevise vores værdi.

Og når følelsen af utilstrækkelighed, uro eller tvivl dukker op, tror vi let, at den fortæller sandheden om, hvem vi er.

Men følelser fortæller ikke altid hele historien.

De fortæller noget vigtigt om vores indre liv.
Om vores erfaringer.
Om det, vi længes efter.
Om det, der måske endnu ikke er blevet mødt med forståelse.

Carl Jung beskrev, hvordan det ubevidste kalder på vores opmærksomhed, indtil vi bliver villige til at lytte.

I både eksistentiel psykoterapi og protreptisk filosofi er spørgsmålet derfor sjældent, hvordan vi slipper af med det, der gør ondt.

Spørgsmålet er snarere:

“Hvad prøver dette at vise mig?”

For det, vi møder med nærvær, behøver vi ikke længere flygte fra.

Og nogle gange opdager vi, at det, vi troede handlede om nutiden, i virkeligheden handler om noget langt ældre.

Noget, der længes efter at blive set.
Ikke dømt.
Men mødt. 🌻

Efter 20 år som leder ved jeg én ting: Ledelse kan være ensomt.

Som leder forventes det ofte, at du har overblikket, træffer beslutningerne og skaber retningen også når du selv er i tvivl.

Men hvem sparrer du med, når du står med svære personalesager, dilemmaer eller følelsen af at have mistet kontakten til det, der er vigtigt for dig som menneske og leder?

Derfor tilbyder jeg nu ledelsesrådgivning og ledersparring gennem Compassion Praxis.

Jeg tilbyder et fortroligt rum, hvor du kan reflektere, finde klarhed og styrke dit lederskab med afsæt i både 20 års praktisk ledererfaring og en værdibaseret tilgang til menneskelig udvikling.

Ledelse handler ikke kun om at skabe resultater.
Det handler også om at kunne stå stærkt i sig selv og møde andre med tydelighed og medmenneskelighed.

Er du nysgerrig på, hvordan et sparringsforløb kan støtte dig i dit lederskab, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Læs mere her:
https://zen-compassion-praxis.com/ledelsesraadgivning-ledersparring/