Odense Symfoniorkester
Klassiske - film - børne - jule - nytårskoncerter
Find din næste store oplevelse på: odensesymfoni.dk
11/06/2026
Kom med en tur bag kulissen på Carl Nielsen Fløjtekonkurrencen: 🎼🪈🏆
Vi starter hver dag med fælles morgensang kl. 9 i koncerthusets foyer (fig. 1). De sidste to dage har det været med hhv. forsknings- og projektkoordinator ved Museum Odense Jonas Faurholt Høegh og centerleder ved Carl Nielsen Centret Michael Fjeldsøe som sangværter. Begge dage har David Strong været pianist. 🎶❤️
Det er rasende hyggeligt, og vi er imponerede over fællessangernes morgenduelighed og sangentusiasme. Husk, at der er plads til TUSIND mennesker i foyeren, så der er basis for at møde talstærkt op i morgen fredag kl. 9 og være med, når musikchef Trine Boje Mortensen er vært. 🎵☕❤️🔥
Steinway-flyglet bliver stemt hver morgen af indehaver af Pianoteket Henrik Clement (fig. 2), så det er krystalklart og fintunet, før den første konkurrencedeltager går på scenen kl. 10.
I foyeren sidder den erfarne og usigeligt flinke instrumentreparatør Rickard Svensson (fig. 3) til rådighed, hvis en deltager har mekaniske udfordringer med sit instrument. Det er allerede sket et par gange.
Professionelle fløjter er som regel lavet af enten sølv eller 9/14/18 karat guld - enkelte fløjter er også lavet af platin. Det er naturligvis kostbare og mekanisk uhyre komplicerede instrumenter, så vi er glade for at have en herre med næsten 50 års erfaring til rådighed, når der er brug for teknisk ekspertise.
På plads bag ét af deres 900 millioner kameraer befinder sig verdens mest tjekkede fotografer, Frederik JOHS (fig. 4) og Sebastian Løndal, som sørger for at videodokumentere og livestreame konkurrencen, så alle kan følge med, uanset om man sidder på Fyn eller på Galapagosøerne. Du kan følge streamingen via linket i kommentarsporet. 📹🎞️
Og i dag er runde 2 af konkurrencen gået i gang - de første to af dagens seks deltagere kan ses på fig. 5 og 6. I morgen kan man i tidsrummet kl. 10-15.45 høre de sidste seks deltagere - og senere fredag eftermiddag annoncerer vi, hvem der er gået videre til semifinalen på søndag. 😃
Således et lille vue over et koncerthus, hvor der i denne uge på én gang er hektisk aktivitet og fuld, fordybet koncentration om de mange smukke fløjtesoloer, som genlyder i alle afkroge af bygningen.🪈✨
🎶❤️, Katrine, OS
08/06/2026
🎶 Rækkefølgen for 1. runde er blevet udtrukket! 🎲
Vel mødt til morgensang og første halvdel af Carl Nielsen Fløjtekonkurrencens 1. runde i morgen. Hvis du har lyst, kan du følge konkurrencen via livestream i morgen fra kl. 10.00 på odensesymfoni.dk og se konkurrencen udspille sig live. 📺🪈✨
🎶❤️, Katrine, OS
08/06/2026
Velkommen til alle årets deltagere i Carl Nielsen Fløjtekonkurrencen 2026. 🪈🎶✨❤️
Her er en lille billedserie fra dagens registrering inkl. lodtrækning om, i hvilken rækkefølge deltagerne skal spille i de to næste dages 1. runde af konkurrencen.
Vi glæder os utøjleligt til at høre samfulde 24 dygtige, unge fløjtenister spille i de kommende dage.
🎶❤️, Katrine, OS
02/06/2026
🎶 Så er der mulighed for ikke bare én, men to superspændende, administrative stillinger i Odense Symfoniorkester:
Vi søger én producent til klassiske koncerter - og én med ansvar for børne- og ungeområdet.
I begge stillinger indgår man som en del af et fælles producentteam, der sammen har ansvaret for, at orkestrets koncerter og aktiviteter planlægges, koordineres og afvikles professionelt.
Og så er man garanteret en arbejdsplads med høj kunstnerisk kvalitet, gode muligheder for selv at forme stillingen og påvirke arbejdsgangene, og verdens mest engagerede og musikglade kollegaer på tværs af fagligheder.
Læs om begge stillinger her: https://odensesymfoni.dk/om-os/jobs/
Ansøgningsfristen er torsdag den 18. juni 2026 kl. 12.00.
Vi ser frem til at byde velkommen til to dygtige, nye kollegaer. 🎶❤️
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Claus Bergs Gade 9
Odense
5000