SF Odense
SF er venstreorienterede stemmer, der arbejder.
22/06/2026
Jeg har fået lidt at tænke over - på den gode måde. Er lige kommet hjem efter et intens og godt møde med engageret mødre. 🤔
Jeg har et mål om, flere vælger folkeskolen til, så vi har gode og blandede skoler i Odense.
Det er jeg overbevist om, vil være til gavn for os alle.
Derfor har jeg her til aften har jeg haft et dialogmøde med forældre (6 mødre) til børn i 0. og 1. klasse, som har valgt en fri- eller privatskole frem for deres lokale folkeskole.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til forældrene, fordi I gav jer tid på sådan en dejlig sommeraften til at snakke med mig og forvaltningen 🙏
Det er måske ikke den nemmeste samtale at have, når man som jeg ønsker, at flere familier vælger folkeskolen til.
Det giver en god sammenhængskraft i vores samfund, når børn - uanset baggrund - møder hinanden i folkeskolen og følger hinanden gennem mange år.
Folkeskoler, hvor børn vokser op i fællesskaber med alle de andre børn fra deres lokalområde ❤️
Vi må ikke ende med områder, hvor kun få børn går i den lokale folkeskole. Derfor har vi i Børn- og Ungeudvalget sat gang i et arbejde, som skal munde ud i en række handlinger, for at skabe gode og blandede folkeskoler.
I overskrifter tager jeg med mig fra mødet:
👉 Resurser - økonomi
👉 Kultur
👉 Ro og tryghed
👉 Elevsammensætning - at børn kan spejle sig i hinanden
👉 Flere fysiske bøger og mindre skærm
👉 Høj faglighed
👉 Kontinuitet i personalegruppen
Det bliver lidt for omfattende at gå i dybden med alle udsagn her, men der var mange værdifulde budskaber.
Tak fordi I delte jeres overvejelser så åbent. Det gør indtryk at høre, hvad der spiller ind, når man som familie vælger skole til sit barn.
I morgen fortsætter jeg dialogen. Her mødes jeg med repræsentanter fra skolebestyrelserne på seks af de folkeskoler i byen, h hvor forældre desværre ofte kigger en anden vej, når de vælger skole.
Dem glæder jeg mig til at lytte til, så jeg kan blive klogere på, hvad der skal til, hvis flere skal vælge det samme som dem.
Tak fordi I læste med - nu vil jeg sætte mig ud og nyde aftensolen ☀️
18/06/2026
Stort tillykke til Pernille fra Lumby Skoles centerafdeling med Politikens Pædagogpris! 👏👏👏
I går var jeg på besøg på Lumby Skole. Jeg skulle også have mødt Pernille, men hun havde noget arbejde der naturligvis var meget vigtigere.
Nemlig at støtte to elever, der havde brug for hende til afgangsprøverne.
Og det siger faktisk rigtig meget, synes jeg.
Om den varme og omsorg, Pernille og vores medarbejdere møder børn og unge med hver dag.
Og om et stærkt fokus på dét, der gør den største forskel omkring børnene.
Pernille er blevet hædret – det er rigtig flot, og det er velfortjent!
Og så er hun også repræsentant for en faglighed, jeg møder igen og igen.
Det er så vigtigt, at vi har gode medarbejdere. Og nok af dem.
Så børnene oplever, at de bliver set.
Så der kommer ro på.
Og så de får modet tilbage, når de slår sig på livet. Eller har brug for en særlig og ekstra hjælp og støtte.
Det er ikke noget, man nødvendigvis kan planlægge i et excel-ark.
Nogle gange kræver det simpelthen bare, at man træder til.
Men det er dét, der virker.
Og det er dét, børnene mærker ❤️
.. Og jeg fik heldigvis et fint indblik i hverdagen på Lumby Skole alligevel. Og så kan jeg sende den her hilsen til Pernille med et stort tillykke! 😊
17/06/2026
Vi skal passe godt på den smule natur, vi har 🌱
Særligt når den natur omfatter:
- Fredskov🌳
- Fredede søer og moser
- Fredede jord- og stendiger
- Levesteder for fredede arter som lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø, snog og skovfirben 🦎
- Levesteder for bilag VI-arter som flagermus, spidsnudet frø og stor vandsalamander 🦇
Derfor bakker SF fuldt op om en hvilende fredning af Højstrup Øvelsesplads, så områdets naturværdier bevares og ikke skal vige pladsen for bebyggelse, anlæg af nye veje og andre konstruktioner den dag Forsvaret ikke længere har brug for området.
Det sagde jeg lidt om på aftenens byrådsmøde, hvor fredningen heldigvis blev stemt igennem.
Jeg brugte også lige lejligheden til at slå et lille slag for fred i verden, omend det ligger lidt uden for byrådets inflydelse 🌍
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt organisationen
Internet side
Adresse
Kongensgade 70
Odense
5000