mmoks

mmoks

Del

(Permanent lukket) På restaurant mmoks byder vi på ambitiøs gastronomi i tilbagelænede og uformelle rammer – helt uden snobbede attituder.

31/12/2018

På denne uigenkaldeligt sidste dag her i kiosken synes jeg, det er på sin plads med en fyldig takketale til de mange mennesker, der har hjulpet mig med at gøre mmoks til virkelighed.

Lad mig lægge ud med at uddele både fist bumps og high fives til de gæve gutter, der har holdt mig med selskab i køkkenet: tak til Nicolai Crone Stage, Magnus Svaneklink Reese Kragesteen, Kim Lundvaldt, Jonas N. B. Larsen og Tage Koch.

Også tjenerstaben har budt på mange herlige bekendtskaber, og Rasmus Brinck, Michael Schack, Hr. Rasmussen samt yngstemanden Casper Svendsen fortjener alle en dobbelt thumbs-up.

Også de mange afløsere og opvaskere skal have et anerkendende skulderklap med på vejen. Listen er for lang til at opremse i sin fulde længde, men I er alle værdsatte!

Når nu vi er i gang, vil jeg også gerne uddele et solidt golfklap til vores folk, der har trukket i trådene bag scenen. Tak til firmaets mest voksne medarbejder, revisor Lene Risby, til ordsnedker og skriverkarl Morten Friis samt tusindkunstneren Michael Lindberg – marketingsfyr, grafiker, webmaster, pedel med mere.

En helt særlig tak til Katrine – for hendes ideer, bidrag til kommunikation og marketing og for hendes evige støtte, opmuntring og forståelse.

Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til alle, der i årenes løb har besøgt os og spist vores mad. I har unægteligt gjort det hele lidt sjovere!

– Mads

27/12/2018

VINUDSALG 🍷🍾

Da vi lukker ved årets udgang, sælger vi ud af vores vinlager.

Mangler du vin eller bobler til nytårsaften, så kom en tur forbi, og gør en god handel.

Du kan blandt andet få fingrene i flere naturvine, som du ikke umiddelbart finder andre steder i Odense, men vi har selvfølgelig også et stort udvalg af mere konventionel vin.

Det hele foregår i restauranten d. 29. december mellem 13:00 og 16:00.

Der er et begrænset antal flasker, så det er først til mølle!

Photos from mmoks's post 24/12/2018

I lørdags havde vi fornøjelsen af at afholde den sidste nadver for nogle af de mennesker, der har betydet ekstra meget for mmoks – hvoraf et par stykker fik lov at gøre comeback i uniform.

De vemodige omstændigheder til trods blev det en forrygende aften med skønne gæster, fjogede hatte og en mindre syndflod af Underberg. Den vil vi sent glemme.

Nu napper vi et par fridage i familiens skød, inden vi gør klar til nytårsfesten, som bliver det endegyldige punktum. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Restaurant-listen i Odense?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Kongensgade 65
Odense
5000