Odense Musikbibliotek
Odense Musikbibliotek er Odense Bibliotekernes afdeling for musikformidling. Læs evt. videre på www.odensebib.dk/musik
23/06/2026
💥Jeg er startet forfra!💥
- altså med lytning af Pink Floyd.
For selvom jeg altid har knuselsket albums som Dark Side Of The Moon, Animals, Meddle og Wish You Were Here, er der stadig kæmpe huller i mit kendskab til dette legendariske rockorkesters diskografi. Derfor har jeg sat mig for at tage pladerne fra en ende af, for at følge med i udviklingen step-by-step. 🏆
The Piper at the Gates of Dawn (1967) er nok en af de mest overbevisende debutplader, jeg nogensinde har hørt - og især fordi albummet er så gammelt, viser det virkelig hvor visionære de her gutter var. Allerede på dette første album fornemmer vi en tydelig original og genkendelig bandlyd, som alle Pink Floyd-fans sidenhen har elsket. 🥇
Vi har mange Pink Floyd-plader både på vinyl og CD her på biblioteket, så hvis man har lyst til at udforske diskografien, kunne Musikbiblioteket være et godt sted at gøre det, da vi også har indrettet en lyttestation til både LP og vinylafspilning bagerst i rummet. 🎧
God musik kræver fordybelse, og man har aldrig spildt sin tid ved at lytte et Pink Floyd-album igennem!🥸🕺
Hvad er din Pink Floyd top-5?☕️
//Jens🥁
🎶Nyheder på vinyl - juli 2026🎶
15/06/2026
🎶 ODENSE SYNGER SAMMEN - Eftermiddagsfællessang vender tilbage til efteråret 🎶
Kom og syng med, når vi igen inviterer til hyggelige sangeftermiddage på Musikbiblioteket i Borgernes Hus.
Her handler det ikke om at synge perfekt eller have erfaring fra et kor – det vigtigste er, at du har lyst til at synge sammen med andre og opleve glæden ved fællesskabet gennem musik.
Sammen med Ensomhedscharter Odense og Røde Kors byder vi velkommen til eftermiddage fyldt med kendte og nye højskolesange, moderne klassikere og evergreens. Forskellige korledere og pianister guider os gennem sangene og sørger for god energi og højt humør.
📅 Vi synger sammen disse Tirsdage kl. 16.30–17.30:
• 1. september
• 15. september
• 29. september
• 13. oktober
• 27. oktober
• 10. november
• 24. november
• 8. december
Vi glæder os til nogle skønne eftermiddage i sangens tegn🎵
Odense Synger Sammen | Odense Bibliotekerne Odense Synger Sammen efterår 2026 1. september - 8. december 2026 Odense Synger Sammen Tid 16:30 - 17:30 Sted Hovedbiblioteket Østre Stationsvej 15, st., 5000 Odense C Odense Musikbibliotek Kom og syng sammen med andre på Musikbiblioteket i Borgernes Hus til efteråret Bibliotek Hovedbiblioteket ...
11/06/2026
I dag og i morgen får vi besøg af en masse glade børn, som skal deltage i vores nye koncept ‘Lyt med Lyd’. Improviseret musik over oplæsning og sjove sanglege 🎶💨❤️
Skøn måde at starte dagen på og virkelig en fed måde at kombinere vores fagligheder i børne- og musikbiblioteket, hvis vi selv skal sige det 🫣!
// Dynke, Sofie og Jens 🎉🤩
09/06/2026
☮️Den Danske Syre☮️
På det sidste har jeg haft hovedet begravet i Peder Bundgaards bog 'Lykkens Pamfil', og hold da op hvor er jeg blevet inspireret til at genlytte mange af de ikoniske albums, der definerede den danske beatbølge i perioden 1967-1973. 🧔♀️☮️💞
Selvom Alrune Rods 'Hej Du', Steppeulvenes 'Hip', Burnin Red Ivanhoes 'M 144' og Savage Roses 'In The Plain' har været fast inventar i min pladesamling i mange år, har jeg med denne bog nu opdaget et hav af nye bands. Jeg er allerede faldet pladask for Young Flowers 'Blomsterpistolen' og The Maxwells 'Maxwell Street'.🩷
Bogen skildrer et vigtigt tidspunkt i danmarkshistorien, både musikalsk og kulturhistorisk - det var virkelig en brydningstid, hvor store dele af den danske musikindustri blev etableret i takt med oprettelsen af kollektiver og accelererende brug af bevidsthedsudvidende stoffer var allestedsnærværende i de flippede miljøer. Rocken blomstrede virkelig i disse år, og beatmusikken var med til at oplyse og udvikle de unge mennesker, der definerede den sagnomspundne Blomstergeneration.🌺🌼🌸
Jeg lytter begærligt videre - næste på lyttelisten må være Aches 'De Homine Urbano' og Rainbow Band!🎧💨🌈
Jeg kan forestille mig, at der er mange holdninger til Peder Bundgaards 'Lykkens Pamfil', men jeg har fået vildt meget ud af den i min generelle forståelse af dansk kultur og i særdeleshed hvad der formede den danske rock i de tidlige år. Selvom bogen er fra 1998 fremstår den stadig aktuel og berigende - bogen giver lige præcis det den lover, nemlig en rejse gennem de kulørte år på scener, spillesteder og øvelokaler med alle de finurlige personligheder, der har sat store dele af rammen for det spraglede musikmiljø, vi i dag har i Danmark. ❤️🥇
Lad mig høre hvilke syrerockalbums, du har stående hjemme i pladesamlingen! 🥸
//Jens🪗
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt organisationen
Internet side
Adresse
Østre Stationsvej 15
Odense
5000