AAB Silkeborg

AAB Silkeborg

Del

AAB Silkeborg Vi er et alment ansvarligt bæredygtigt fællesskab

Photos from AAB Silkeborg's post 18/06/2026

AAB Silkeborg udvikler nyt boligprojekt i hjertet af byen

AAB Silkeborg er i fuld gang med at udvikle et nyt boligprojekt på Frederiksberggade i Silkeborg midtby. Projektet omfatter opførelsen af 39 almene boliger og bidrager dermed til at styrke udbuddet af moderne og centralt beliggende boliger i Silkeborg.

Byggeriet er nu ved at nå sin fulde højde, og de sidste betonelementer bliver hejst op inden sommerferien. De flotte mørkerøde vinduer og terrassedøre er allerede ved at blive monteret i de nederste etager. I starten af august bliver der leveret spær, og inden udgangen af august måned er bygningen lukket.
Det er allerede tydeligt at se de forskydninger, vinkler og højdeforskelle, der vil præge bygningen. De store vinduespartier og de tre portåbninger mod Frederiksberggade åbner bygningen mod byens liv. Man kan næsten forestille sig, hvor flot det bliver med de brune og mørkerøde skærmtegl på facaden.

Boligerne bliver opført i forskellige størrelser med fokus på funktionelle og tidssvarende løsninger – primært 3-rums lejligheder – og henvender sig til en bred målgruppe. Alle opgange er med elevator.

Projektet er en del af AAB Silkeborgs arbejde med at udvikle attraktive boligområder og sikre flere almene boliger i byen, særligt i de centrale områder, hvor efterspørgslen er stor.

Byggeriet forventes afsluttet i juni 2027.

Størrelsen på boligerne er fra 47 m² til 111 m², og huslejen bliver ca. kr. 4.500 til kr. 10.500 + forbrug.

Du er dog allerede nu velkommen til at kontakte os for at komme på en interesseliste. Herefter vil du løbende modtage seneste nyt om projektet, efterhånden som informationerne foreligger. Boligerne bliver tildelt efter venteliste på www.boligsilkeborg.dk, så et medlemskab vil være påkrævet.

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Silkeborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Borgergade 103
Silkeborg
8600