Det Røde Klubhus - Skive
Siden 1908 har DRK i Skive været et centralt samlingspunkt for byens idræts- og foreningsliv
23/12/2025
🎄 Glædelig Jul til jer alle 🎄
31/07/2025
🌞 Lidt sommerferie læsning fra arkitekt firmaet som har stået for trappeprojektet 📐💻👷♂️🧰🔧🔨
02/06/2025
𝐃𝐞𝐭 𝐑ø𝐝𝐞 𝐊𝐥𝐮𝐛𝐡𝐮𝐬 𝐟𝐚̊𝐫 𝐧𝐮 𝐝𝐞𝐧 𝐧𝐲𝐞 𝐭𝐫𝐚𝐩𝐩𝐞 🇩🇰🌞
Hvis man i denne tid kører forbi klubhuset på Havnevej, vil man kunne se, at håndværkere fra Kaj Ove Madsen A/S er i gang med at lave en udvidelse af klubhuset – den første i over 100 år!
Målet har været at skabe bedre adgang til førstesalen på klubhuset.
Det er nemlig af og til sket, at foreninger og andre gode folk, der er interesserede i at bruge klubhuset, har måttet opgive det på grund af de dårlige adgangsforhold. Det er den stejle trappe op til første sal, der skaber problemer. Dårligt gående har svært ved at komme op og ned ad trappen – og sidder man i kørestol, er det umuligt. Det har også været et problem, hvis der skulle transporteres musikudstyr eller lignende op på første sal.
Bestyrelsen har i flere år diskuteret, hvad der kunne gøres? Resultatet er blevet, at der skal etableres en trappe og en lift til kørestol 👨🦼– og det skal ske udendørs, men på en måde, så husets arkitektur ikke ødelægges med en uheldig tilbygning, der skæmmer den historiske bygning.
Løsningen er blevet, at trappen placeres ud mod Havnevej. Det betyder, at bygningen set fra vest bliver mere harmonisk, end den er nu. Det hele bliver selvfølgelig malet rødt, så det nye ikke kommer til at skille sig ud.
Arkitektfirmaet P+P i Århus, der bl.a. har stået for renovering af den gamle bindingsværksbygning på Gl. Skivehus, har lavet tegningerne til trappen.
Skive Byfond, Spar Vest Fonden og Norlys Vækstpulje støtter trappeprojektet 💰👏🏽👏🏽
Foreningen det røde Klubhus i Skive har ikke selv økonomiske midler til at gennemføre trappeprojektet. Derfor har vi måttet søge tilskud fra fonde, og som man kan se, har der været positiv respons på vores ansøgninger. Det er vi meget glade for 🙏🏻
- Og nu er vi så endelig kommet i gang! I første omgang er balkonen blevet forlænget
ud mod Havnevej. Vi har malet den nye del af balkonen med den klassiske røde farve.
Fotografiet giver et godt indtryk af, hvordan klubhuset fremover kommer til at se ud, set fra parkeringspladsen mod vest.
Sidste del af arbejdet laves i løbet af to-tre uger, så vi kan holde sommerferie med det nye og udvidede klubhus!
Mvh Niels Mortensen
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Havnevej 16
Skive
7800