Brocanteliv
Brocanteliv er en blog med inspiration til smuk og fængende indretning i bedste brocante stil, mado
12/06/2023
JORDBÆR CHEESECAKE
100 gr havrekiks
200 gr flødeost naturel
2 dl kvark
3 tsk sukker
2 tsk vaniliesukker
4 spsk jordbærmarmelade
100 gr jordbær
Knus kiksene i to glas.
Pisk flødeost og kvark med sukker og vanilie.
Fordel cremen over kiksene i glasset, og stil det køligt, til du skal bruge dem.
Inden du skal servere, luner du jordbærmarmeladen op, og hælder over cremen. Dekorer med friske jordbær.
Velbekommen
10/02/2023
Snart står påsken for døren, og så skal der laves gækkebreve. Snyd endelig ikke bedsteforældre, onkler og tanter mm for det fine brev fra børnene. Det behøver ikke at være den store kunst at klippe og skrive et gækkebrev. Du tager: A4-papir, en spids saks, en kuglepen, tusch eller blyant, vintergækker og/eller erantis - og så er det bare at hygge sig med børnene.
Gækkebrevets historie
"At gække" betyder at drille eller narre, og er faktisk en ældgammel dansk skik. Det stammer fra 1600-tallet, hvor traditionen dengang var, at modtageren skulle gætte afsenderens identitet ud fra det såkaldte "bindebrev", som de første gækkebreve blev kaldt. Kunne man ikke gætte det, skulle man bøde med et kys eller et lille gilde.
I dag er det byttet ud med et påskeæg, og bindebrevet byttet ud med et gækkebrev, hvori der er tilføjet en vintergæk, skrevet et påskerim og afsenderens navn står med prikker. Men formålet er det samme - uskyldige og hyggelige drillerier.
Eksempler på de gamle påskerim kan være:
En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger.
En lille ven som har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.
Mit navn, det står med prikker,
pas på det ikke stikker.
Det skal ikke være nemt,
så mit navn det har jeg gemt.
Kom med et gæt,
og det skal være godt.
Ellers må du af,
med et påskeæg så flot.
Gæk, gæk, gæk,
3 dage og 3 gæt,
men hvis du ikke gætter mig,
et påskeæg du skylder mig.
Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker.
GOD FORNØJELSE 🐣🐥🐇
31/01/2023
Sweetheart nålepuder blev produceret af soldater, som minde om deres kære. Tidlige eksempler går tilbage til slutningen af det nittende århundrede, men de fleste overlevende nålepuder blev produceret af restituerende, sårede eller syge soldater under Første Verdenskrig (1914-1918).
www.Froeken-Anker.dk
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Internet side
Adresse
Viborg
8800